En herlig kombination, hvor bitterheden i de to drikke, giver en forfriskende og opkvikkende oplevelse. Bland espresso med tonic, og du får den perfekte sommerdrik. Pift din dag lidt op, nyd den til din søndagsbrunch, eller server den som alkoholfri kaffecocktail til en fest. Tonic kan meget vel være espressoens nye bedste ven! Prøv det selv.
Tilberedningstid: 10 minutter
Til 1 Espresso Tonic
Eller klik på produktet for at få yderligere oplysninger
Lav en espresso, og lad den køle af. Vælg selv, hvilken espresso du vil lave.
Har du brug for et koffeinkick, anbefaler vi dig at lave en dobbelt espresso.
Til en mere afbalanceret Espresso Tonic skal du bruge en enkelt espresso, f.eks. vores Papua New Guinea.
Fyld et glas med isterninger.
Hæld espressoen over.
Tilsæt 150 ml tonic. Omrør forsigtigt.
Pynt din Espresso Tonic med en strimmel citronskal.
Nyd din forfriskende sommerdrik!
Du kan pifte smagen på denne alkoholfri kaffecocktail op ved at tilsætte forskellige ingredienser. Friske citronskiver, ingefærsirup, grapefrugtsirup eller basilikum er alle sammen perfekte tilføjelser.